Uge 3

I uge 3 fik vi ekstra meget fokus på at intet står alene. Omgivelser og begivenheder har dyb indflydelse på hinanden. På den måde blev vi mindet om, at det indre og det ydre er forbundne.

Den skæve skorsten i Pisa

Denne uge skulle være en ekskursion for os. Vi havde tre punkter i vores plan. For det første ville vi se Pisa, så skulle vi til Firenze og slutteligt skulle vi bruge weekenden sammen med vores italienske familie (Monas moster, onkel og hvad der dertilhører af kusiner o.a.)

Vi begyndte med en firetimers kørsel fra vores hideaway i bjergene til Pisa. Vi havde pakket en god madpakke i form af en risret, som Mona havde lavet. Uheldigvis havde vi glemt både bestik og tallerkener, så da vi skulle spise blev det klart for os, at ingenting står alene – heller ikke madpakken. Så vi parkerede bilen i udkanten af Pisa og fandt det nærmeste supermarked, hvor vi forsynede os med engangs-service m.m. Heldigvis var det gratis at parkere, og der var kun ca. 2 km til centrum, så vi kunne jo lige så godt gå.

Pisa var som sådan en meget behagelig by. Der sad studerende i parken og arbejde sammen, og der var en let stemning. Det var nemt at komme rundt, og på nær en tur ned langs floden, (hvor vi blev nødt til at gå tilbage, da stien endte blindt) kom vi hurtigt ind til centrum.

Hanebryst i Pisa

Igen så vi, hvordan omgivelserne har enormt meget at sige for oplevelserne. Rundt om katedralen i Pisa var der en stor åben plads med græs. Det satte scenen for kirken og det skæve tårn på en virkelig god måde. Der var en god styring af mennesker rundt på området, og det var behageligt at være der. Jeg tror, at man har været meget opmærksom på lys og luft, for kirken og tårnet var holdt næsten helt hvidt.

Hvem har opdraget de børn?

Da vi kom ind i kirken, var det nærmest som om himlen strakte sig ned til jorden igennem kirkens store og lyse rum. Vi fik en god snak om kirke og kunst i den sammenhæng. Denne idyl fortsatte indtil en eller anden skulle til at stemme orglet. Èn lang tone ad gangen – omgivelser har meget af sige, også de auditive, så vi forlod hurtigt kirken derefter.

Falden engel

Bag ved kirken var der en statue af en falden engel, som virkelig fangede min opmærksomhed. Var det en kommentar til kirkens overdådighed eller måske den omfattende helgendyrkelse? Har vi som kirke og kristen nation faldet som englen og derved mistet både vinger og forstand?

Så er vi i Firenze

Dagen efter tog vi til Firenze, som i min bevidsthed står i stor kontrast til Pisa. Domkirken, som var storslået, stod klemt ind mellem de tætte gader, og selv om byen havde tydeligvis mere historie og tyngde end i Pisa, så var der noget tungt. Der var overvældende mange mennesker – køer i lange rækker og et utal af sælgere på pladserne, der prøvede at sælge uhyggelig dyre “skip the line”-billetter.

Silas og David

Vi fik et tilbud på at komme ind på kunstakademiets museum (der hvor Davidsstatuen står) på ca 100 eu. Vi besluttede for at komme dagen efter lige før åbningstiden og stille os i kø. Det to 15 min og kostede os blot 16 euro for hele familien.

Vi fik også en tur op i klokketårnet. Flot og langt op

I klokketårnet i Firenze
Der er en smal vej
Små gange i kirken
Udsigt fra kirken til klokketårnet

Så Firenze var både voldsom og smuk. Vi fandt glutenfri pizza, broer fra Mediciernes tid og kunst og historie en masse.

Vi fik os en tur op i kuplen af katedralen. Det var smukt og højt op. Indersiden var udsmykket efter Dantes guddommelige kommedie. Her fik vi virkelig syn for, hvilket verdensbillede, der var i kirken i gamle dage. Der var ikke så meget censur. Frygt og pine virkede til at fylde meget mere end frelsen.

Pas på du ikke bliver ædt

Der var for os et lille åndehul i Leonardo di Vinci-museet. Det var lidt et legested/museum, hvor man kunne prøve nogle af de maskiner, Leonardo har designet. Det var et sandt geni, der har opfundet alt fra flymaskiner, til dykkerdragter, alverdens krigsmaskiner og en anordning, der gjorde muligt at lave perfekt kyllingesteg 🙂

Verdens første kampvogn
Mona Lisa?

Men byen var larmende og lidt tung at komme rundt i, og særligt trafikken ind og ud var massiv. Med et blev jeg ubetinget fortaler for at forbyde al biltrafik i alle storbyer. Magen til larm og forurening skal man lede længe efter.

Villa Medici

Vi boede lidt uden for byen i en lille landsby. Det viste sig at blot 3 mins gang fra vores hus lå der en Villa Medici, som var et enestående hus + have, som var på Unescos verdensarvsliste. Vi gik os en tur dertil og blev inviteret indenfor af personalet – ganske gratis. Det var roligt og med få mennesker, men kunsten i Villaen var helt klart lige så imponerende som museerne i Firenze. Jeg tænker, at kunst dybest set ikke hører hjemme på museum, men skal opleves i sammenhæng med det almindelige liv.

Så da vi om fredagen tog nord på til Suzzara for at besøge Monas moster Hanne + familie, var vi klar til at geare lidt ned igen. Det var dejligt at se en del af familien, som vi ikke så tit møder. Vi hænger sammen på tværs af landegrænser.

Familien

I Suzzara var vi rundt for at se lidt af det lokale – Pofloden og gamle byer. Det var interessant at se, at der var huse på begge sider af den meget høje dæmning, der lå ved floden. Vi fandt ud af, at det var gratis at bo på den jord, der lå ud mod floden. Med jævne mellemrum kom der oversvømmelse, men det vidste folk jo – beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. (Faktisk steg floden med 6 meter dagen efter vi havde været der).

PoPo ved Po

Børnene også lavet deres egne beretninger fra ugen. Det, de syntes var mest vigtig eller interessant, har de skrevet lidt om her:

Esther Mais beretning

I uge 3 på vores tur, har jeg leget med min grandkusine over flere dage.
Da jeg kom hjem til dem var det helt mærkeligt, at hun ikke kunne forstå dansk.
Vi hyggede os. Jeg lærte hende lidt dansk og hun var rigtigt lærernem.
Vi dansede, kørte cykel, talte engelsk, så film og en masse andet.
Hun har langt brunt hår, og jeg har langt lyst hår. Jeg har blå øjne, og hun har brune øjne.

Esther Mai og kusine Vittoria

Vi kender begge to til løbehjul og cykler og de små figur LOL og Netflix.
Vi hygget os, men nu er det tid til at sige farvel og ses en anden gang. Jeg håber, hun kommer på besøg hos mig i Danmark, fordi så kan hun se mit værelse. SLUT

Silas´ beretning

I uge 3 var vi bla i Pisa. Her så vi det skæve tårn, eller vi prøvede at komme hen til det. For på vejen der hen fandt jeg en trappe ned ved en bro, der førte over floden i byen. Den førte ned til en lille gå sti lige ud til vandet. Der gad jeg godt ned at gå, fordi jeg troede, det ville være rigtigt flot at gå ved vandet… meeeeen, det var det slet ikke. Der var skrald ud over det hele, men vi gik der alligevel. Så kom vi til en bro, og den kunne vi jo gå under, yay, fordi vi var lige under den. Vi blev dog i tvivl om, der var en vej op, og … det var der … ikke. Så vi skulle gå hele vejen tilbage :(.

Da vi så endelig kom til det meget skæve tårn i Pisa, syntes jeg ikke, at det var så skævt igen, men det var fordi, jeg så det fra den forkerte vinkel, så tårnet væltede hen mod mig. Der var en kirke lige ved siden af, den var meget hvid, altså virkelig hvid. Det meget meget skæve tårn var også meget hvidt, det lignede næsten et udsmykkede skævt kridt. Ellers var både kirken og det meget meget meget skæve tårn rart flotte.

Det skæve og hvide tårn

SÅ! kom vi til Firenze, eller vi kom næsten til Firenze, vi kom til en lille by (som nok måske var en del af Firenze) og her skulle vi bo. Næste dag skulle vi ud og se Firenze by. Vi kom forbi en mega stor kirke. Kirken var så stor, at mit hoved slet ikke kunne ha’ det. Den var også helt vildt udsmykket, så det hjalp overhoved ikke.

Silas højt oppe i en MEGA-stor kirke

Det var en dejlig tur, ses i uge 4 🙂 🙂

 

Rakels beretning

Klokketårnet i Firenze
I uge 43 ankom Rakel og hendes familie tirsdag aften til Firenze. “ det var en meget lang køretur” siger Rakel “ men da vi endelig kom så ja var det meget smukt”. Da de kom til deres lille lejlighed, var hele familien sultne, og hvor spiste de. De spiste på pizzeria. De giver pizzeriaet ???? 4 stjerner. Ikke 3 fordi de havde gluten fri pizza, og ikke 5 fordi de ikke talte engelsk over hovedet. Næste dag fik de dog også bare en hygge dag, hvor de så hvad det var de skulle ind og se. (her er en lille kommentar fra Rakel) “det er vigtigt at få mange is?” men jeg høre dog også fra moren at de fik en ordentlig gang is, hver dag.

Verdens bedste glutenfri pizza?

Sender næste dag tog de ud til et stort klokketårn i Firenze. Nu ser vi fra Rakels synspunkt på den dag: vi startede jo med at vågne op, det var en ok morgen. Vi kørte ind til byen hvor vi gik en masse. Derefter kom vi ned til tårnet og alt det. Klokketårnet var ikke åbnet endnu, så vi gik rundt og så på nogle af boderne….eller var det efter vi havde hvert der inde….mhe vi fortæller bare om det nu. Vi kiggede på nogle boder hvor der var nogle der tegnede og nogle der solgte en masse ting. Og der var den her mand som sagde “ flotte piger kan jeg tegne den fine piger det er kun lidt penge” og vi sagde så nej tak….jeg kan ikke huske hvor mange penge det var… men videre til historien. Men vi kom så op i tårnet. Det var meget flot og god udsigt og det hele, men der var lidt langt ned og jeg blev lidt bange for at det hele skulle kollapse og vi alle skulle dø men det skulle vi selvfølgelig ikke.

Langt op
og ned

Men det var en god tur der op. Derefter fik vi noget at spise.

Tak til Rakel og hendes familie for at fortælle denne historie… og vi skal videre til reklamer nu

Man kan købe flæskesteg i brugsen

Rakel er fjollet

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *